Lærervejledning

Tælleposen


Tælleposevejledning (PDF) Læs forslag til hvordan du benytter tælleposens indhold.

Denne hjemmeside er en del af Kontext 0 og knytter sig til Elevbogen, Værkstedsbogen og Lærervejledningen med IWB og kopiark. 

Til hvert kapitel er der IT programmer, som er en variant af de aktiviteter der er anvist i værkstedet. Eleverne får således en anden repræsentationsform af det samme stof og de samme færdigheder.

Generelt er der tale om enkle overskuelige programmer, som de fleste elever vil kunne sidde med selv eller sammen med kammerat.

Har skolen abonnement på Elevuniverset på Alineas hjemmeside vil man have adgang til IT-programmer. Ellers kan man købe adgang til de programmer, som hører til systemet for et mindre beløb.

Opbygning

KonteXt til børnehaveklassen er opbygget af ti faglige emner:

  • Cifrene 0-9
  • Sortering
  • Tal og tælling
  • Figurer og mønstre
  • Antal og talkort
  • Rumlige former
  • Regn med tallene
  • Position, retning og relation
  • Tal på tal
  • Måling

De faglige emner er placeret i en bestemt rækkefølge, hvor vi udvikler begreberne i en udtænkt progression. Det anbefales, at man arbejder med emnerne i den angivne rækkefølge.

Der er en fast og gennemskuelig struktur, som er gennemgående. Hvert emme er bygget op om samme metodiske ramme, så både du og elever nemt kan gennemskue arbejdsgangen.

Vi anbefaler, at hvert af de ti faglige emner begynder med de tilhørende tre-fire værksteder i værkstedsbogen, så alle elever har en praktisk, konkret oplevelse, inden de løser mere teoretiske opgaver i elevbogen.

Forældrebreve

Der er et forældrebrev til hvert kapitel. Det er muligt at ændre på indholdet, så det passer til din og klassens situation.

Video

Du kan til en række udvalgte værksteder fra Værkstedsbogen se, hvordan eleverne skal arbejde med værkstedet.